Fastelavnsfest '05 Julefrokost hos Jane Fest hos Pernille Klassefest på Blegkilde
Leif Schou @ Danmarks biblioteksskole Aalborg


<< tilbage




Log #1, 17.09.2006
forudsætninger, motivation, mål

Samt delafløsning 1, et arbejdspapir og program til en konference, hvor brugen af computerspil på biblioteket tages op til behandling.


Mine pædagogiske forudsætninger ligger overbevisende på et lavt plan. Jeg har dog modtaget en smule undervisning tidligere, men jeg er aldrig nået fem til at "se lyset" i dette fag. Derimod har jeg, som de fleste andre moderne mennesker, været mål for pædagogik nærmest gennem det meste af et halvt liv. Det skal ikke være en hemmelighed, at dette ikke nødvendigvis er en fordel, hvad angår både forudsætninger og motivation. Med denne baggrund er det nemt at nå til den følgeslutning, at pædagogik er noget nær en slags fortænkt, overpsykologiseret og ikke mindst alt for teoretiseret omgangsform, rettet mod nogle stakler, som er tvangsindlagt til at lade sig "behandle" af de, beklager flosklen, langhårede belæste.

En betragtning jeg har gjort mig som tvangsindlagt, er at det ikke er personens pædagogik, der er afgørende for det forhold man får til vedkommende. Et forhold som netop er absolut altafgørende for udbyttet af såvel matematikundervisning som kuglestødspræstationer. Hvordan kan det i øvrigt være, at det ofte er den samme lærer som underviser i netop matematik og idræt? Er det udtryk for en, trods pædagogisk skoling uerkendt, indlejret småsadisme…? Bemærk, som tvangsindlagt bedømmer man aldrig en underviser for vedkommendes pædagogiske evner," Ej mand, Hanne er bare en nederen pædagog". Nej Hanne er bare "nederen", basta. Og det er hendes personlighed, hendes dybere menneskelige egenskaber der er afgørende for al motivation her. Det er muligt at pædagogisk indsigt kan udskyde dommen, men den umiddelbare kemi mellem mennesker, dér kommer pædagogikken til kort. Og i denne fremskredne pre-, medio- og postmodernitet, hvor pisken tilligemed den saftige ørefigen er absolut slut forbudt som motiveringsfaktor, ja så er der kun underviserens positive personlige egenskaber tilbage som motiveringsfaktor. Den absolut bedste undervisning jeg personligt har oplevet, er netop kommet fra mennesker, som forstod mit standpunkt, respekterede det og var ærligt interesseret i mig som menneske. Denne åbenhed og ærlighed kan alverdens pædagogik altså ikke mobilisere eller i særlig høj grad stimulere. Den er der, eller også er den der ikke! Og så kan jeg i øvrigt nærmest få hæmoridial byldepest af pædagoger som simpelthen ikke kan lade være med at tænke deres samvær med børnene, i stedet for bare at være der!

Med så fordomsfuld en tilgang til faget, hvordan kan man så forvente en bare nogenlunde positiv målsætning? Jeg tror at den eneste udvej må være, intet mindre end at rode ved nældens greb, jeg ønsker at nå frem til at "se lyset" i pædagogikken helt overordnet. For at kunne nå frem til dette, forventer jeg at se pædagogik udført og brugt i kurset, om jeg så må sige, med stor indsigt og virtuositet. Det bedste udgangspunkt for undervisning i netop pædagogik, må være det absolutte og gnidningsløse eksempel.


Prospekt/arb.papir


Program


Forside


Projekt 4. sem. en tidslinie


Lofi i Singapore blog


Gert Medoms foto site