forside > antik
ANTIKKEN
2000 F.KR. - 500
Før-logiske periode
ca. 2000 f.kr-
Naturfilosofiske
periode
-450 f.kr.
Antropocentriske
periode
ca.450-400 f.kr.
Systematiske periode
ca. 400-300 f.kr.
hellenistisk/romerske
Periode
ca. 300 f.kr.-500 e.kr.
Kodeordet er her fra mythos til logos!
Forklaringer på omvedenens fænomener tilbydes i Mytologien. De guder som beboer mytologien forståes som et led i verdens udvikling, de behersker den ikke, derfor er der ingen dogmatik!
Her begynder brudet med den mytiske forklaringsmodel. De første naturfilosoffer stiller spørgsmål, som myterne ikke kan besvare. Naturen bliver deres nøgle til forståelse i deres forsøg på at afdække verdens sammenhænge.

Den 1. generation filsoffer arbejdede på at afdække substansen eller det urstof som verden består af
Thales mente at det var Vand, Anaximander pegede på at det var Apeiron og Anaximenes talte for at det var Luft.
Pythagoræerne derimod opfandt og brugte Matematik som nøglen til forståelse.

Temaet for den næste Generation filosoffer var: Findes forandring?
Heraklit mente at alt er forandring
Parminedes argumenterde derimod for at intet er forandring, at sanserne er utroværdige

Periodens 3. generation anså sandheden for at være et sted i midt i mellem, noget er uforanderligt noget forandres!
Empedokles mente at Substansen er luft, ild, vand og jord, de forandrenede kræfter er had og kærlighed.
Demokrit derimod, trak med moderne øjne, det længste strå. Han sagde at Substansen er et uendeligt antal atomer og de forandrende kræfter er mekaniske.
Opmærksomheden vendes fra naturen mod mennesket. Hvad er betingelsen for sikker erkendelse?

Sofisterne: Skeptikere, ingen absolut sandhed. Mennesket dannes gennem undervisning og opdragelse.
Protagoras: Sandheden relativ, mennesket er målestok for alle ting. Medfører skel mellem fysis og nomos.
Historieskriverne Herodot og Thukydid: Forskningsprojekt; det foranderlige
Erkendelserne eller videnskaberne inddeles i systematisk hierarki.

Platon: Rationalisme. En evig, uforanderlig og fuldkommen idéverden og en forgængelig, foranderlig og ufuldkommen fænomen-/sanse-verden.

Aristoeles: Empirisme. Stoffet er potentiale, formen er aktualitet. Aristoteles inddeler vidensunivers i 3 trin:
  1. Naturhistorie og fysik
  2. Matematik
  3. metafysik
Alexanders storrige. Alexandria, Musseion
Euklid: Elementerne
Ptolemæos: Det geocentriske verdensbillede