forside > modernisme > heretica digtning
HERETICA DIGTNING
1948-1960
I Krisens tegn!

Der er noget enestående i at et enkelt tidsskrift i den grad kan sætte en litterær og kulturel dagsorden, som tilfældet var med Kredsen omkring Heretica. Vi giver her et kort rids af Hvad Heretica står for og foreslår supplerende litteratur til den videre læsning.

Tidsskriftet Heretica

Wivels forlag
Tidsskriftet Heretica blev udsendt i perioden 1948-53 på Wivel´s forlag i København. I alt nåede man op på at udgive 30 numre af tidsskriftet. Wivel´s forlag blev etableret 1945 af Knud W. Jensen og Ole wivel.doc . Forlaget havde som sit udgangspunkt at formidle moderne kunst og (inter)national moderne lyrik og litteratur. Gennem de år Heretica udkom var der 3 par redaktører ved "rorpinden".

2 strømninger
Set lidt overordnet kan man i dansk åndsliv forenklet udpege to strømninger, der gennem 1800 og 1900 årene var i strid med hinanden. En radikal moderne bevægelse (Georg Brandes) Det moderne gennembrud.doc (bymennesker) og højskoletanken / Grundvigianismen.doc, (landboere) der trak næring fra (national)romantikken.

En splittelse
På den ene side kan man se fælleskabet, en fælles men varierende følelse af krise, fra det meget tunge ved Martin A Hansen til det nærmest sorgløse ved Frank Jæger. På den anden side var der forskellige idéer omkring, hvad de ville frem til. Martin A Hansen, Bjørn Poulsen og Tage Skou-Hansen søgte mod personligheden som moralsk kraft. Mere metafysisk og sjæleligt virkeligt blev det for Wivel og Sarvig, mens Frank Jæger og Thorkild Bjørnvig mere dyrkede det poetiske univers med konkret fylde.

Afslutning
Der kan nævnes forskellige grunde til at Heretica kun udkom disse år. En konkret grund var Ole Wivels tiltrædelse som direktør hos Gyldendal. En anden kunne være at krisebevidstheden ændrede sig i takt med at besættelsen kom på afstand og velstanden så småt steg og kaffen ikke længere var rationeret.

Se teksteksempler på intelektuelles tvivl.

Thorkild Bjørnvig
Paul la Cour
Martin A Hansen
Frank Jæger
Ole Sarvig
Tage Skou-hansen
Ole Wivel
Tiden efter 1945

Krigens konsekvens
Det Danmark vi taler om efter 1945 var på en del punkter væsensforskelligt fra dagens Danmark.
I 1945 sluttede anden verdenskrig, der i grusomhed og ødelæggelse overgik tidligere krige i historien. Følgevirkningerne fortsatte dog længe efter med at påvirke det åndelige klima, både i Danmark og internationalt. Troen på fornuften og at ideologier kunne give menneskeheden en gylden fremtid havde for mange vist sig at være problematisk. Nationalsocialismens løfter om "lebensraum" og store autostradaer til de tyske biler, havde vist sig at føre til Holocaust, det systematiske drab på millionvis af jøder og andre "undermennesker". Det er vigtigt at gøre sig klart at værdikriser i forbindelse med krige ikke er et enestående fænomen. Før første verdenskrig (1914-18) var der i de vesteuropæiske lande en høj grad af fremtids optimisme, for eksempel symboliseret i Futurismen

Rygten for bomben
I krigens sidste måneder var verden vidne til et nyt og ganske ødelæggende våben, nemlig A-bomben, som amerikanerne brugte mod de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki til at fremtvinge en kapitulation. Frygten for en altødelæggende krig med kernevåben var født.

Med en kold krig i sigte
De tidligere allierede, Stalins socialistiske Sovjet-union og USA/ Storbrittanien, var allerede her kort efter krigen ved at optrappe konfrontationerne, især i central Europa, hvor Sovjet ønskede at indsætte venligt sindede (socialistiske) regimer som en bufferzone mod vest i fald af at der skulle komme en ny aggression derfra.

Rationering og varemangel
Under den tyske besættelse af Danmark (9 april 1940- 5.5 1945) havde der været vareknaphed og rationering. Denne rationering varede på en del varer til op i 50´erne (for eksempel kaffe). På dette tidspunkt var det socialdemokratiske velfærdsprojekt endnu ca. 10 år ude i fremtiden.

Vandring fra land til by
Der var endnu mange mennesker der levede og arbejdede på landet, men i løbet af 50´erne sker der en afvandring mod (stor)byen. Morten Korch´s romaner tematiserer tit et sammenstød mellem en landlig idyl og det teknologiske fremskridt som effektivisering og opkøb af små gårde. Sympatien er på de traditionelle værdiers og de smås side og repræsentanten for fremskridtet tegnes som ond og skruppelløs. Der er næsten altid en fortabt søn der vender tilbage til sin fødeegn /gård og redder idyllen.

Heretica

er græsk og betyder Kætter (i religiøs betydning en vantro, en der modsiger fastlagte dogmer). Kætteriet bestod i en afstandtagen fra store ideologier fra 30´erne, Fascisme/ Nationalsocialisme på den ene side og kommunismen på den anden. Deres alternativ var en orientering mod eksistentialisme og en metafysisk søgen efter det autentiske menneske.

Til toppen
Futurisme

er en litterær retning og anskuelse der hylder det teknologiske fremskridt og anlægger en optimistisk vinkel på fremtiden. Var især fremme i tiden før første verdenskrig og op gennem 20´erne. Digtene afspejler et byrum og en kaotisk perception af virvar og ting der beskrives abrupt i lange "katalogdigte" . Lidt forenklet kan det kaldes en forløber for den danske litterære (lyriske) modernisme i efterkrigstiden, dog med modsat fortegn.

Tilbage til "krigens konsekvens"