forside > modernisme > heretica digtning > Paul la Cour
Paul la Cour
1902-1956

Paul la Cour forsøger i sit forfatterskab at slå bro over svælget mellem refleksion og sansning, mellem det abstrakte og det konkret givne. Som han selv forklarer det i Fragmenter af en Dagbog":

"Poesien lever jo aldrig i Tingene selv,
men i deres Forbindelse med os. Det er
ikke det bestemte Træ eller Solnedgan-
gen, som er Poesi, men deres Betyd-
ning for Sindet. Da jeg søgte Poesien,
fandt jeg altså hverken Tingene eller
Digtet, men Livet som vi lever. Kun-
sten forsvandt, og en Helhedsopfattel-
se af Tilværelsen trådte i Stedet."

Hans barndom og ungdomstid er præget af et ustabilt og omskifteligt liv. Før han blev 15, havde familien boet 14 steder. Han dropper ud af gymnasiet og forsøgte sig i landbruget og som elev i en boghandel i Rønne.

la Cour debuterede i 1922 med sin første digtsamling Dagens alter, der ikke opnåede den store anerkendelse. Efter nogle år i Paris, hvor han lever på storbyens vrangside og omgås en række store kunstnere, producerer han fire digtsamlinger og en mindre roman. Men i 1928 får han et gennembrud med Den tredje Dag. De tre første bøger vælger han senere at stryge af forfatterskabet.

Opfattelse af væren som en organisk enhed gennemtrænger la Cours digte. 20'erne er viet lyrikken og de store følelser, men i 30'erne fokuseres på det sociale, la Cour så solidaritetstanken som udtryk for almen menneskelig etik.

Efter krigen markerer la Cour sig som den mest omtalte digter pga. Fragmenter af en Dagbog, som netop kommer til at tegne Heretica i starten. Digtningen er en erkendelsesform, der kan skabe sammenhæng og opstille nye værdier.


bestil
bestil
bestil
Vigtige værker:
Alt kræver jeg (1938)
Fragmenter af en dagbog (1948)
Mellem bark og ved (1950)

Heretica