forside > modernisme
DANSK MODERNISME
Internationalt: slut 1800/tidl. 1900 - ca.1970
Heretica-digtningen
1945-1960
Konfrontations-
digtningen
1960-1965
System-digtningen
1965-1970
Realismen genopstår
1970-1980
80’er lyrikken
1980-

I Hereticadigtningen er udtrykket præget af en splittelse mellem men-
nesket og omverdenen. Digter-jeget forsøger at udfylde sin tragiske tomheds-fornemmelse ved at skabe digteriske billeder. Indadvendt.

Ole Wivel, Thorkild Bjørnvig, Frank Jæger, m.fl.

Vil du vide mere om heretica?

Konfrontationsdigtningen er præget af de kaotiske og absurde erfaringer, digter-jeg'et gjorde i sin konfrontation med om-
verdenen. Mere ekspres-
siv og samfundsvendt.

Rifbjerg, højholt, Benny Andersen, m.fl.

Vil du vide mere om konfrontationsdigtningen?

I systemdigtningen (Også konkretisme)har Digter-jeget accepteret splittelsen som en normaltilstand. Sigter ikke på at hele på splittelsen, leg med ord.


Hans Jørgen Nielsen, Claus Høeck, m.fl.

Vil du vide mere om systemdigtningen?

Nyrealismen kan ses som en arbejder og bekendelseslitteratur og et opgør med moder-
nismen. Socialrealisme dominerer i litteraturen, marxistisk tænkning dominerer i den univer-
sitære værdisættelse.

Vil du vide mere om nyrealismen?

Brud med 70'erne Fælles for digterne er mest en afstandstagen til 70’ernes bekendel-
seslitteratur og politiske arbejderlitteratur, der ses som ”jamrende kvinde-vers”. Meget formbevidst, mistillid til alle overordnede værdier. Inspiration fra symbolisme og Rocken.

Vil du vide mere om
80ér lyrikken?

1. fase: Konservativ modernisme. Afvigelse fra den ”fastsatte” tro, dvs. Den positivistiske
/mimiske virkeligheds-
betragtning.
2. fase: Progressiv modernisme. Kortslutte eller gennembryde klicheerne, tingsligheden og fremmedgørelsen. Jvf. Nietsche: ”Wille zur Macht" (læses både magt og skabe). 3. fase: Atituderelativisme. Stiller spørgsmål ved det udelelige individ. Men-
nesket er sine roller, ingen væsenskerne, jvf. Lars Qvortrup polycentri

Hvis nyrealismen er et opgør med modernismen, så kan 80'er litteraturen ses som en 4. modernistisk fase. Bemærk, at vi står på grænsen til postmodernismen, forstået som epokalt begreb.

Disse synspunkter afhænger af litterært ståsted, se nedenfor om fortolkninger af modernismebegrebet.

Første modernistiske lyrik

Internationalt ser man den første modernistiske lyrik i 1857 med Baudelaires ”Les fleurs du mal”, Men perioden har sin storhedstid efter 1. verdenskrig. Modernismen slår dog først for alvor igennem i dansk litteratur i efterkrigstiden.

Modernitetserfaringen

Menneskets grundvilkår præges af, at fremskridtet har vist sig at have en destruktiv bagside. 1. verdenskrig kan ses som et syndefald, Industrialismens fremskridts- og udviklingsopti-
misme får et knæk. Dyb pessimisme råder, mellemkrigstiden præges af absurd inflation, Wall Street-krak og krise. Fascis-
tiske strømninger flår i Europa og 2. verdenskrig understreger nok en gang menneskets svaghed og teknologiens destruk-
tivitet

Massekultur og kulturindustri

Opfattes som socialt og kulturelt problem af både politikere, pædagoger og socialforskere. "kulørte hæfter, dårlige ugeblade og lidet værdifulde film" ses som en fordærvende og underlødig påvirkning af dansk ungdom(ungdomskommissionens betænk-
ning fra 1952). Kiosklitteraturen vokser eksplosivt i løbet af 60'erne. TV fuldender billedet om en altdominerende under-
holdningskultur.

Kubisme, Futurisme, ekspressionisme, Dadaisme, surrealisme

og andre abstrakte revolutionære kunstretninger betegner perioden. De gør op med den positivistisk-videnskabelige fremskridt tro, naturalisme og det romantiske harmonibegreb. Avantgarde, pege frem mod nye muligheder, kunsten som seer.

Stor inspiration i Sigmund Freuds Drømme-tydning (1900), der gøres op med fornuftstroen. Guds død, virkelighedens død, symbolets død, mimesis død. Ezra Pound: Make it New.

Æstetik-revolution

Kunsten bliver elitær og indadvendt, den deler sit publikum: Dem med forudsætninger vs. dem uden, for hvem kunsten opleves fjendtlig. Rindalismen i 60'ernes Danmark er en reaktion mod Statens Kunstfonds støtte til en uforståelig kunst, der ikke længere syntes at ligne noget, som syntes at være ud over al sund fornuft.

bestil Anne Marie Kastrup:
Rindalismen : en studie i kulturmønstre, social forandring og kultursammenstød. Dokumentations- og studiebind

Det moderne, fortolkninger

Kan forstås som Epokalt begreb, relationelt begreb eller idéhistorisk begreb. Det modernistiske er en fællesbetegnelse for de måder den epokalt bestemte modernitetserfaring kommer til udtryk i kunsten, en mere snæver æstetisk betegnelse, herunder hører den danske litterære modernisme.

Bemærk at der er mange forskellige fortolkninger af begrebet, afhængigt af national sammenhæng mm. Her hjemme pågår en aktuel debat om modernismen som litterært begreb, se et par indlæg og læs noget baggrundsstof:

Anne Borup, Syddansk Universitet Bestil Torben Brostrøm: Det umådelige mådehold
Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet

Bestil Torben Brostrøm, indledning i: Danske digtere i det 20. århundrede, 3. udg.

Borup og Mai gør op med det klassiske modernismesyn i dansk litteratur. De peger på Brostrøm, som en helt central bidragsyder i dannelsen af denne modernismeforståelse.