forside > oplysningstid
OPLYSNINGSTIDEN
Ca. 1688 - 1800
Opbrud og stadig forandring,
eller: Begyndelsen til det moderne
Den fredelige engelske revolution i 1689 markerer starten på oplysningstiden, 1789-revolutionen markerer dens afslutning og overgangen til romantikken.

Menneskets egen myndighed på bekostning af den guddommelige åbenbarings dogmatik. Mennesket og dets forstand skal kaste klarhedens lys over dets materielle og åndelige væren.

Den borgerlige klasse vokser på basis af handel og begyndende industri. Ønsker politisk indflydelse. England er idealet med konstituelt monarki og parlament fra 1688. Enevælde i Frankrig fra 1661, (Ludvig d. XIV)

Pierre Bayle: ”Dictionaire historique et critique”. Et arsenal af argumenter i opgøret med religiøs dogmatisme og intolerance. Bliver forløberen for den franske encyklopædi.

Materialisterne:
D’holbach, d’Alambert, Diderot og Helvetius. Hovedpersoner bag encyklopædien. Verden er ikke et helligt skaberværk, snarer en molekylær maskine.

Francis Voltaire: ”Letres philosophiques”, studier af sociale og kulturelle forhold i England (i eksil her) Det store forbillede:
John Locke: Gud skabt verden, trukket sig tilbage og overladt skabningens skæbne til mennesket selv og dets fornuft, Deisme. Sekularisering. Moralen afløser religionen.
Montesquieu: ”L’Esprit des lois” 1748: Tredeling af magten.
Roussau: ”Du contrat social” 1762: Mennesket er født frit, og overalt ligger det i lænker. Kulturen (Parisiske salon-) i forfald. Indre tomhed og elendighed; Kulturen er besmykket undertrykkelse. Roussau bliver romantikkens forbillede.
Amerikanske uafhængighederklæring 1776 (insp. af Locke)
Erklæringen om menneskerettighederne 1789