forside > renæssance
RENÆSANCEN
Ca. 1300/1500 - 1689
Fra teocentrisme til
antropocentri
Nye sociale grupper medfører helt ny social dynamik. Anfægtelse af kirkens autoritet, sekularisering, styrkelse af centralmagt, opdagelsesrejser og kolonialisering. Forrykkelse af økon. magt. Forøget teknologisk udvikling; bogtryk 1450, uafhængigt af universiteterne. Overgang fra åbenbaret viden til forestillingen om menneskelig viden. Humanismens udbredelse, reformation/modreformation. Gud er stadig i centrum! Men mennesket bliver objekt for filosofi og videnskab, betragtes som mikrokosmos parallelt til makrokosmos. Antikke sprog og kultur vinder frem på universiteter, samt styrkelse af visse naturvidenskaber udenfor universiteternes akademier (astronomi, anatomi) i de videnskabelige selskaber.
  • Udvikling af individopfattelse, individualisme
  • Heraf antropocentrien
  • Naturvidenskabelige gennembrud
  • Historisk funderet selvbevidsthed og epokebevidsthed
Menneskelige idealer: l´oumo universale, Homo faber og den forbilledlige fyrste
Centrale repræsentanter for den nordeuropæiske renaissancehumanisme:
Erasmus af Rotterdam: Filosofisk-humanistisk, mennesket har en fri vilje
Martin Luther: Retorisk-humanistisk, mennesket har ikke en fri vilje
Thomas More: Udgiver ”Utopia” i 1516. Kritik af engelske Sam-fund.
Johannes Kepler : Det grænseløse univers: Justerer den copernican-ske model: Det heliocentriske verdensbillede

Francis Bacon: ”Viden er magt!” (over naturen) Opdeling af kundskabs-universet efter menneskets åndsevner: Erindring forestillingsevne fornuft